Lektor Jakob Munkholt Christensen og Ph.d.-studerende  Niels Dyreborg Nielsen i lab. Foto: Thorkild Christensen

Kan man lagre sol- og vindenergi?

Monday 05 Oct 20

Contact

Jakob Munkholt Christensen
Associate Professor
DTU Chemical Engineering
+45 45 25 28 10

Hvad er en katalysator?

Katalysatoren er et hjælpestof, der hjælper reaktionen til at ske. Jo bedre katalysatoren er, jo lettere (ved mildere betingelser) sker reaktionen.
Sol- og vindenergi er svær at opbevare, men det flydende kemikalie metanol kan være nøglen til at kunne lagre op til 50 gange så meget energi på samme plads.

En af udfordringerne ved at udnytte sol- og vindenergi optimalt er, at den udvundne energi er i form af elektrisk energi, som er svær at lagre i perioder med overskudsproduktion fra vindmøller og solceller. Det skyldes, at den mængde energi, der er i fx et batteri, er ret lille i forhold til, hvad batteriet fylder. I Jakob Munkholt Christensens gruppe forsker man nu i, hvordan man kan lagre meget mere energi på den samme plads:

”Hvis man kan omdanne den elektriske energi fra solceller og vindmøller til et flydende kemikalie, vil man kunne gemme 10, måske endda op til 50 gange så meget energi på samme plads,” siger Jakob Munkholt Christensen, der er lektor og forsker på DTU Kemiteknik i Center for Combustion and Harmful Emission (CHEC).

Udfordringen er altså at få den energi, der udvindes fra solceller og vindmøller, til at fylde mindre. Det kan man meget forenklet forklaret gøre ved at omdanne den udvundne energi til brint, som så bringes i en kemisk reaktion med den CO2, som alligevel kommer ud af skorstenene fra kraftværker og industrielle anlæg. Herved får man de ønskede flydende kemikalier, der kan lagre energien effektivt.

Metanol er omdrejningspunktet

Et af de flydende kemikalier, som Jakob Munkholt Christensen finder særligt interessant, er metanol:

”Metanol er interessant, fordi der allerede findes en industriel proces, der kan danne metanol fra brint og CO2, men det er ud fra naturgas og ikke fra vedvarende energi som fx vindenergi. Processen kræver hårde reaktionsbetingelser med højt tryk og høje temperaturer, hvilket nødvendiggør at de industrielle anlæg skal være meget store, så vi leder efter en proces, der kan udføres ved mildere betingelser.”

For at kunne skabe sådanne forbedringer, skal der imidlertid udvikles bedre katalysatorer.

Kunsten er at forstå katalysatoren bedre

Arbejdet i forskningsgruppen handler om at få en deltaljeret forståelse af, hvordan katalysatoren virker.

”Vores vision er at forstå, hvordan katalysatoren helt præcis virker, så vi kan få has på de flaskehalse, der begrænser reaktionens hastighed og udpege de forbedringer, der kan gøre den kemiske reaktion nemmere,” siger Jakob Munkholt Christensen og fortsætter:

”Og vi har faktisk haft et gennembrud, for vi har fundet ud af, at hvis man allerede har lidt metanol fra start, så hjælper det med mere effektivt at danne yderligere metanol.

Ifølge Jakob Munkholt Christensen er opdagelsen et vigtigt første skridt i forhold til at forbedre processen, og dermed er man den praktisk anvendelse et skridt nærmere.

https://www.neweuropeanwindatlas.eu/news/Nyhed?id=%7B234F0114-A58A-4009-B2F4-3D7AF9FB2788%7D
22 OCTOBER 2020